Dansk Forfatterforening Gå til startsiden
Den Faglitterære Pris 2007 (Karen Syberg)
Karen Syberg: Æblets FortællingMandag den 22. oktober kl. 17 fik Informations kulturjournalist Karen Syberg Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sin 460 sider store, fornemt illustrerede bog ”Æblets fortælling”. ”Æblets fortælling” er ikke bare en bog for gartnere og haveinteresserede. Det er også en bog om æblets fascinerende historie og al den symbolværdi, der gennem tiden er knyttet til den lille uskyldige frugt. Med prisen fulgte en check på kr. 30.000 fra Kunststyrelsen.

Efter prisoverrækkelsen i Foreningens lokaler blev der afholdt Prisfest i æblets tegn, med cider, æblebuffet, æblesange og recitationer. Festlighederne er foreviget på Foreningens hjemmeside.

Foreningens medlemmer kan købe til favoritpris kr. 259, mod normalt kr. 399. Henvendelse til Karina Svensson på People’s Press via mail, , eller direkte telefon 7221 5236.

Sidst opdateret ( 02.11.2007 )
Læs videre...
 
Årsberetning 2007
Styrelsens beretning for 2006-2007

ÅRSMØDET d. 23. marts 2007

Velkommen til Den faglitterære Gruppes 61. årsmøde. Den faglitterære gruppe er godt nok en af de største af grupper i Dansk Forfatterforening, men det kan være svært at definere hvad en faglitterær forfatter egentlig er. Det er faktisk nemmere at sige, hvad det ikke er: Det er ikke digte, ikke romaner, ikke børnelitteratur. Sagt på nydansk er det ”Non-Fiction.” Faglitteratur omfatter en mangfoldighed af genrer, der spænder fra hobbybøger, over skolebøger, til madopskrifter, essays, historiske værker, erindringer og debatbøger. Det gør gruppen uhyre interessant at færdes i. De forfattere man møder her er sprogets håndværkere. De er al ære og respekt værd. Og så skriver vi på dansk. Der tales for tiden en del om domænetab. Dansk mister terræn i forhold til engelsk, og det vil vore kulturpolitikere gøre noget ved, men så giver de igen engang støtte til skønlitteratur, selv om det slet ikke er der fronten går. Den går gennem det faglitterære felt. Det er der, man skal sætte ind, hvis man vil bekæmpe domænetabet. Det må da gøre gruppen interessant for de kulturpolitikere, der sætter en ære i at værne om vort modersmål, men se om det gør?
Hvad angår bogen som medie, er den under pres i disse år. Det gælder især fagbogen. Den digitale fremtid er en udfordring – med mange muligheder. Gyldendals direktør Stig Andersen har sagt, at om ti år udgives der ikke fagbøger på dansk, men der vil stadigvæk være efterspørgsel efter gode faglitterære tekster, og det endda i stigende grad.
Og så er der folkebibliotekerne. I anledning af de nye storkommuner er der nedlagt ca. 85 folkebiblioteker og –filialer. På grund af skattestoppet er folkebibliotekerne endvidere pålagt en besparelse på samlet set ca. 120 mio. Der er folkebiblioteker, der har meddelt, at de helt stopper for indkøb af faglitteratur. For gælder eksempel Esbjerg.
Sidst opdateret ( 01.11.2007 )
Læs videre...
 
<< Start < Forrige 1 2 3 Næste > Slut >>

Resultater 9 - 10 af 10