Dansk Forfatterforening Gå til startsiden
03 Danske Tegn Læsestile Svar på kritik
Knoop: Sophia skader folkeskolen med usaglig kritik

Af: Pernille Persson Aisinger Folkeskolen

Lektor Hans Henrik Knoop mener, at tænketanken Sophia på flere måder har misforstået tv-programmet 'Skolen'. Det har fx aldrig været tænkt som et videnskabeligt projekt, og læringsstile kan sagtens fungere i undervisning af kompliceret stof.

Ifølge Hans Henrik Knoop kan læringsstile sagtens bruges til kompliceret stof

Eleverne på Gauerslund blev væsentligt gladere for at gå i skole, fortæller Hans Henrik Knoop

Sophia står bag et notat med skarp kritik af Tv2's program 'Skolen', som lektor Hans Henrik Knoop har været med til at gennemføre.
Kritikken går blandt andet på, at projektet indskrænker lærernes metodefrihed ved at trække et smalt pædagogisk projekt ned over en hel skole, og lade lederen fremstå som styrende.
"Jeg kan sagtens forstå, at man ved en overfladisk betragtning kan få det indtryk. Jeg ved kun alt for godt, hvor meget tingene simplificeres i tv. Og jeg ærgrer mig selv over, at der fokuseres så ensidigt på læringsstile i speak og klipning, når enhver ved, at der er foregået en million andre ting samtidig. Men jeg har ingen indflydelse haft på det."
Hans Henrik Knoop synes, at han har gjort, hvad han kunne for at mindske forsimplingen, blandt andet på sin blog. Han kan derimod ikke forstå, hvordan arbejde med læringsstile skulle være en indskrænkelse af lærernes metodefrihed. Det er tværtimod en udvidelse af lærernes professionelle råderum, fordi de får et nyt redskab til undervisningsdifferentiering, mener han.
"En dygtig professionel griber da bolden og dribler derudaf. Ingen, og da slet ikke eleverne, ville have glæde af en lærer, som anvendte metoder på måder, der reducerede professionaliteten eller arbejdsglæden. Det er helt analogt til pointen om, at en virkelig stærk, demokratisk leder selvfølgelig bliver stærk gennem de muligheder, vedkommende åbner for sine medarbejdere. Derfor er det også helt forkert at sætte den "stærke leder Magnus Te Pas" op som modsætning til stærke professionelle, som jeg synes Sophia flere gange har gjort. Et velfungerende demokrati bliver det gennem stærke ledere, der leder på måder, som optimerer frihedsgraderne for medarbejdere og borgere i bredere forstand."
Læringsstile fungerer fint til kompliceret stof
Erik Schmidt, Per Kjeldsen og Anders Skriver fra Sophia mener ikke, at læringsstile kan bruges til at undervise abstrakt og kompliceret stof. Også det mener Hans Henrik Knoop er helt forfejlet.
"Hvis de i Sophia sammenligner hinandens hjemmearbejdspladser, vil de givetvis opdage, at de er forskellige, hvad angår foretrukne måder at indrette sig på. Hvis man breder pointen ud, kan man sige, at ligesom ensartet undervisning er uretfærdig i forhold til forskellige elever, vil et standardiseret kontorlandskab i voksenlivet favorisere nogle medarbejdere frem for andre. Hvis Sophia vil prøve at tænke over, hvad denne kontorlandskabspointe ville kunne indebære, hvis den overførtes til et klasseværelse, tror jeg de vil indse, at det er sandsynligt, at netop snæver tænkning i forhold til læringsstile med stor sandsynlighed bærer en betragtelig del af ansvaret for de massive problemer med skoletræthed og frafald i ungdomsuddannelserne, vi står over for i dag."
Sophia får støtte af en lærer på Gauerslund skole i Tv2's opfølgningsprogram til 'Skolen'. Her siger lærer Jacob Rønnow:
"Læringsstile er rigtig godt til begreber, terperi og udenadslære. Men de skal have forståelse og sammenhænge, så er der noget, som læringsstile ikke kan, på samme måde som andre undervisningsformer kan".
Den måde at se det på er, ifølge Hans Henrik Knoop, et andet eksempel på et for snævert syn på læringsstile.
"Det er klart, at man ikke når langt med læringsstile, hvis man tror, det kun handler om at klippe i papkarton og hoppe på et ben. Det er helt fint med de konkrete materialer, men jeg vil igen anbefale et langt større perspektiv på sagen, og at lærere og elever, nærmest sokratisk, lærer hvordan de lærer bedst i forskellige situationer: Kend dig selv - nu også med læringsstile."
Aldrig været tænkt som videnskabelig
Sophia kritiserer med udgangspunkt i professor Peter Allerups vurdering, at serien ikke er videnskabeligt holdbar, og at det derfor ikke siger meget, at skolen klarer sig bedre i test.
Det er Hans Henrik Knoop helt enig i, men han understreger, at det heller aldrig har været tænkt som et videnskabeligt projekt.
"Gauerslund Skole er for mig en meget interessant anekdote - også videnskabeligt. Men enhver i projektet ved, at jeg gennem hele processen har fastholdt, at der selvfølgelig ikke var tale om videnskab, og at jeg selvfølgelig ikke kunne andet end at give et kvalificeret bud på, hvor langt man samlet set var nået i Gauerslund. Vi kan heller ikke sige noget præcist om effekten ved at bruge læringsstile, eller hvor meget lederen, lærerne eller kosten betød for resultaterne. Hvad vi kan se er, at da der blev skruet op for alle knapperne blev næsten alle elever på 4. årgang sikre læsere og næsten alle elever på 7. årgang sikre i matematiske grundbegreber, og næsten alle elever væsentlig gladere for at gå i skole".
Sophia frygter, at et projekt som skolen kan stigmatisere børnene og måske gøre, at børn med andre problemer end de indlæringsmæssige bliver overset.
"Ingen kan være tjent med stigmatisering. Dét at identificere en foretrukken læringsstil, bør selvfølgelig indebære, at man i højere grad tager hensyn til individuelle forskelligheder, og ikke at man pludselig begynder at lukke øjnene for alt andet end læringsstilen. Så med en fornuftig tilgang til læringsstile vil det være besynderligt at forestille sig, at man skulle øge risikoen for at overse børn ved at lære dem bedre at kende."
Ikke læringsstile overalt
Hans Henrik Knoop mener ikke, at læringsstile skal udråbes som de vise sten og hovedløst indføres på alle skoler, som Sophia frygter, at kommuner og forældre vil kalde på.
"Det, man efter min mening bør satse på ude i kommunerne, er at skabe rigtig gode vilkår for ledere og lærere, som gør det muligt at tage hensyn til elevers forskelligheder. Det indebærer blandt andet, at man sørger for fleksible, funktionelle og æstetisk indbydende fysiske rammer, at man i videst muligt omfang bygger på elevers og læreres styrkesider, og at man skaber en pædagogisk kultur, hvor frihed og ansvar kombineres effektivt".
Kritikken skader folkeskolen
Hans Henrik Knoop mener grundlæggende, at Sophia skader skolen med den måde de fremfører deres kritik.
"Det er glimrende at gøre opmærksom på, hvis noget fremstilles for simplificeret i medierne - jeg har i flere omgang faktisk tilbudt dem samarbejde om det. Men hvis ikke de bliver bedre til at tænke og debattere komplementært, respektfuldt og mindre fordomsfuldt politiserende, vil de efter min bedste overbevisning gøre mere skade end gavn. Jeg deler i vid udstrækning deres ambition om at kvalificere det skolepolitiske og pædagogiske beslutningsgrundlag, men jeg tror ikke, det på nogen måde vil være muligt via så snævert et syn på lærergerningen og elevernes mangfoldighed, som det de hidtil har anlagt"
Sidst opdateret ( 19.12.2008 )
 
Nyhedsbrev november 2008
Nyhedsbrev 24
November 2008
Nyhedsbrev fra F-gruppen i Dansk Forfatterforening

En stor sejr!
En stor landvinding tegner sig for os. Det afbrudte samarbejde mellem forfattere og forlæggere er blevet genoptaget, og meget tyder på, at vi igen får noget, der ligner en standardkontrakt. Det bliver ikke det samme, men alt tyder på, at vi får en vejledende modelaftale, der indgås mellem F-gruppen i Dansk Forfatterforening, Forlæggerforeningen og Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). Den får status af at være vejledende, men da såvel forfattere som forlæggerforeningen vil anbefale den, får den en høj status. Den nye kontrakt har mange gode elementer. Blandt andet tager den højde for digitaliseringen. Vi håber den er klar til endelig vedtagelse inden årets udgang.

Danske tegn – et agentur
Dansk Forfatterforening har nedsat et idéudvalg, der for tiden arbejder med at udvide foreningens fokusområde med et lille agentur, der kan tage sige af at formidle kontakt mellem erhvervslivet og medlemmer af Dansk Forfatterforening.
Vores mål er at motivere private og offentlige virksomheder til at efterspørge ydelser fra skønlitterære forfattere, fagbogsforfattere, oversættere og illustratorer i Dansk Forfatterforening. Det er denne særlige talentmasse, der om muligt skal udnyttes ved hjælp af Danske Tegn. Vi forestiller os, at Danske Tegn kan udgøre det alternative valg til reklamebureauet i de situationer, hvor en virksomhed, en kommune eller en person har brug for at profilere sig.
Agenturet kaldes indtil videre ”Danske Tegn” og varetages af en arbejdsgruppe bestående af Lotte Nybo, Egon Clausen, Niels Holm Svendsen og Sara Strand.

Indbydelsen lyder:
Kan du skrive en novelle? Kan du skrive kortprosa? Er du til faglige tekster? Kan du illustrere og lave tegneserier? Kan du skrive til voksne – eller er du mest til børn og unge? I begge tilfælde er det her måske noget for dig?
Vi har fået en henvendelse fra et af vore medlemmer, der efterlyser nye danske tekster og illustrationer til læsesvage unge og voksne. Der efterlyses skønlitterære såvel som faglige tekster, der skal indgå i en alternativ form for læseundervisning, og man skal derfor være indstillet på at indgå i et redaktionelt samarbejde om indhold og form. Går det som planlagt, vil mange af vore medlemmer kunne komme i sving med produktion af tekster og tegninger - og vi sikrer naturligvis, at honorar, kontrakter og ophavsret er i orden.

Kursus 1. februar:
 
Fagbogsforfatterens virtuelle håndtryk 

Sådan kan du skabe en professionel og personlig profil på nettet som fagbogsforfatter.
Kurset gennemgår en række redskaber, der skaber synlighed via internettet herunder:

- Hvordan kan jeg forbedre mine daglige e-mails og skabe synlighed i hver eneste?
- Hvad er businessnetværk som LinkedIn og Ecademy og hvordan bruger jeg dem?
- Hvad kan Facebook bruges til af en fagbogsforfatter og hvad med My Space?
- Hvad er en blog og hvordan kan den styrke min forfattervirksomhed?
- Skal jeg udgive en podcast eller en videocast?
- Hvordan kan jeg bruge google ads, google analytics, google blogsearch mv til hjælp?
- Hvordan skal jeg dog få tid til alt dette?

Oplægsholder: Abelone Glahn, journalist og forfatter til en lang række bøger for selvstændige, herunder ”Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet”. Hun er ekstern fagredaktør på Børsens Forlags bogserie for mikrovirksomheder, www.borsenmikro.dk Børsen Mikro, hvor hun også er fast blogger. Hun driver desuden bloggen www.abeloneglahn.dk

Skolebogmessen 2009 – besøg F-Gruppens stand
Arbejder du med læremidler og undervisning? For så er det tid at sætte X i din kalender. Næste års Skolebogmessen 2009 er på vej – og F-Gruppen har atter en stand på messen i såvel Århus som Roskilde.

DGI-huset i Århus
den 11. og 12. marts 2009

Roskilde Kongres- og Idrætscenter
den 1. og 2. april 2009

Det er Danmarks største fagmesse for undervisningsmidler. Den får cirka 80 forskellige udstillere, der arrangeres omkring 40 workshop – og det forventes, at der begge steder dukker knap 3000 besøgende op. Mød klimaministeren, Jens Smærum, Hanne Vibeke Holst, Knud Vilby, Peter Langdal, Pia Sigmund, Gry Clasen, Peter Bastian, Henrik Einspor, Jørgen Frost og mange andre. På messen bekendtgøres og uddeles også Læremiddelprisen 2009 af undervisningsministeren.
Har du ideer til spændende aktiviteter, der kan foregå på F-Gruppens egen stand? – så kontakt meget gerne Birgit Knudsen, eller Kaare Øster,
Se mere på hjemmesiden www.skolebogmessen.dk, der åbner den 01. december 2008.

FAGLIG LÆSNING - ind i alle skolefag
F-Gruppen arbejder i øjeblikket med Faglig læsning som begreb - som en del af ethvert læremiddels opbygning. I grundskolen slippes Undervisningsministeriets reviderede, nye trinmål for de enkelte skolefag løs fra august 2009. Et af de nye elementer er, at faglig læsning skal indgå som en del af alle fags ansvar.
Det er ikke længere kun danskfaget, der skal tage sig af at lære eleverne at læse. Faglærerne i de enkelte fag skal også påtage sig opgaven at lære eleverne at læse det specifikke fags særlige fagsprog og -termer.
Hvis du som læremiddelforfatter har ideer og tanker til initiativer omkring faglig læsning, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Birgit Knudsen, eller Kaare Øster,

Konference – måske!
Faglitteratur. Den nødvendige litteratur.
Vi håber at få økonomisk støtte til afholdelse af en konference om faglitteraturen og dens stigende betydning. Af de forskellige litterære genrer er det i dag faglitteraturen, der sætter den offentlige dagsorden. Samtidig vil vi gerne gøre opmærksom på, at de voksende krav om skriftkulturel dannelse, folkeoplys­ning og livslang læring har gjort det nødvendigt med en udvidet opfattelse af litteratur som et mangfoldigt univers af tekster.
Konferencens emnefelt er den reflekterende essayistik, den anfægtede debatbog, bloggen, klummen, kronikken, analysen, biografien, rejsebrevet, historiebogen og de filosofiske betragtninger.
Konferencen henvender sig til kulturens medarbejdere på universiteter, højere læreanstalter, i medier og politik, i stat og kommune og til forfattere af alle slags.

Den 7. nordiske faglitterære konference afholdes i Danmark i uge 42, 2009
På den nordiske konference skal vi bl. a. arbejde videre med planerne om en nordisk faglitterær pris, der skal sætte fokus på nordiske faglitterære tekster om nordiske emner/tilgange skrevet af nordiske fagbogsforfattere. Alt for meget faglitteratur i de nordiske lande er oversættelseslitteratur, men det er de færreste, der er klar over dette forhold, og vi vil sætte fokus på det på en positiv måde. Vi mener, at en nordisk faglitterær pris vil betyde, at forlag i fremtiden vil være mere interesseret i at udgive nordisk faglitteratur, og dermed fremme den nordiske identitet.
Prisen skal tildeles en forfatter til et konkret faglitterært værk, og de emner, der kan komme på tale til prisen må have en almen betydning for mindst to af de nordiske lande. Værket kan eksempelvis tage sit udgangspunkt i naturvidenskabelige, politiske, historiske eller kulturelle forhold af betydning for Norden, men må dog gerne have et globalt udblik. Der er nedsat en komite med repræsentanter for de faglitterære foreninger i de øvrige nordiske lande. Birgit Knudsen er tovholder.

Fagbogsprisen
24. oktober uddelte vi Fagbogsprisen.
Forfatter Bent Østergaard og journalist Kjeld Hansen modtog Fagbogsprisen 2008. Forfatteren Bent Østergaard fik prisen for bogen »Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder «, mens Kjeld Hansen fik prisen for bogen »Det tabte land«, der beskriver kampen om den danske natur og de dramatiske forandringer, der har fundet sted - især i perioden fra 1940 til 1970.
Overrækkelsen fandt sted i Forfatterforeningens lokaler i Strandgade, og bagefter var der fest for prismodtagere og medlemmer af F-gruppen.

Fagbogsforfattere på BogForum
Fra fredag den 14. til søndag den 17. november havde Dansk Forfatterforening en
stand på Bog Forum under ledelse af fagbogsforfatter Lise Bostrup.
Standen blev udsmykket med foreningens store banner, A3-plakater med de optrædende forfattere og foreningens store, gamle stol fra biblioteket, og søndag havde oversætterne også en stor skærm tilsluttet en computer, så de kunne vise, hvordan oversættere arbejder.
Standen havde bl.a. til formål at gøre potentielle medlemmer opmærksomme på foreningen, og det lykkedes os at udlevere 55 ansøgningsblanketter til mulige medlemmer i løbet af de tre dage.
Hver time havde vi et lille show, hvor en lyriker eller en prosaist, en børnebogsforfatter, en oversætter eller en fagbogsforfatter præsenterede sit nyeste værk. Fagbogsforfatterne var rigt repræsenteret med navne som Georg strøm, Boum Pyndiah, Egon Clausen, Frank Egholm Andersen, Birgit Knudsen, Henning Andersen, Mogens Wenzel Andreasen, Bent Østergaard, Adil Erdem og Lotte Thrane, og Lise Bostrup introducerede dem alle.

Søndag eftermiddag havde Dansk Forfatterforening fået stillet en scene til rådighed fra kl. 13 til 13.45, og her lykkedes det formændene for de forskellige grupper samt oversætteren Peter Urban Halle fra Tyskland at give bogmessens gæster et indtryk af danske forfatteres situation i dag.
Den største succes var nok festen i Dansk Forfatterforening lørdag aften. Her deltog 72 mennesker i en dejlig middag med underholdning af bl.a. Boum Pyndiah, Egon Clausen, Birgit Knudsen, Lotte Thrane og Søren Sørensen. Faktisk var vi så mange til middagen, at det havde været nødvendigt inden afholdelsen at købe ekstra tallerkner og kopper.

Tordenskjolds soldater i Tordenskjolds hus
På Kulturnatten den 10.10.2008 holdt Dansk Forfatterforening en aften med oplæsning af børne- og voksenbøger, lyrik, drama og faglitteratur om den dansk-norske helt Peter Wessel Tordenskjold. Der var også besøg af Tordenskjolds soldater fra Frederikshavn, og de fyrede kanoner af og afholdt en fægtekamp i gården ved Tordenskjolds gamle hus i Strandgade nr. 6.
Der kom i alt 244 gæster i løbet af aftenen, som forløb fint og afvekslende med en vældig god stemning.

Nyhedsbrevet udsendes til F-gruppens medlemmer
og redigeres af  Frank Egholm Andersen

Sidst opdateret ( 01.12.2008 )
 
Nordisk manifest om faglitteratur
Nordisk manifest om faglitteratur
De nordiske lande er fælles om en kulturpolitik, der har ydet støtte til produktion og udbredelse af kunst og litteratur til alle borgere i de nordiske lande. Under indtryk af globaliseringen, den teknologi­ske udvikling og demokratiets tilstand mener vi, det er nødvendigt at revidere denne kulturpolitik og at udvide litteraturbegrebet, så det også kommer til at omfatte faglitteratur.

Med faglitteratur mener vi tekster, der forholder sig til den umiddelbare virkelighed. Den findes som historiske værker, topografiske skildringer, pamfletter, kronikker, skolebøger og andre læremid­ler, populærvidenskab, videnskabsprosa, dialoger, breve, essays, biografier, religiøse forkyndelser, opbyggelige tekster, filosofi, opslagsbøger, juridiske værker og meget mere. Den fremtræder i form af bøger, hefter, tidsskrifter, netbaserede udgivelser og andre elektroniske former.

Faglitteratur er kundskab. Den udgør grundlaget for undervisningen i grundskole, ungdomsuddannelse og de videregående uddannelser. Ny forskning og nye erkendelser udtrykkes altid først gennem faglitterære tekster.

Faglitteratur er kommunikation. Faglitteratur findes i dagbladene, i nyhederne, i den offentlige debat, og i elektroniske medier. Den er samtale på kryds og tværs i samfundet.

Faglitteratur er hukommelse. Den rummer vor fælles erfaring. Den findes samlet i oversigtsværker og på biblioteker, i lovtekster og officielle dokumenter og i filosofiske og religiøse tekster.

Faglitteratur er demokratisk dannelse. Faglitteraturen er det felt hvor begreber udvikles og gøres tilgængelige, hvor systemer og metoder for analyse og formidling etableres, hvor argumentation for saglige forhold dyrkes og standarder for god diskussion lægges fast.

Faglitteratur er kulturel dannelse. Den beskæftiger sig med alle sider af den menneskelige tilværelse. De voksende krav om skriftkulturel dannelse, folkeoplysning og livslang læring har gjort det nødvendigt med en udvidet opfattelse af litteratur som et mangfoldigt univers af tekster.

1: Litteraturpolitik er kulturpolitik. Markedsøkonomien bør aldrig være ene om styre den nationale kultur.
2: Litteraturpolitik skal omfatte både fag- og skønlitteratur. Forfatterne skal sikres gode arbejdsvilkår for at muliggøre udgivelse af god litteratur i alle genrer.
3: Litteraturpolitik skal være sprogpolitik, således at der udgives værker i alle genrer på de officielt anerkendte sprog.
4: Litteraturpolitik er demokratipolitik. En forudsætning for et demokratisk samfund er at debatten om liv og samfund holdes ved lige, og at reflekterende og kundskabsformidlende værker skrives, udgives og læses af så mange som muligt.
Vedtaget på det sjette nordiske faglitterære forfattermøde i Uppsala den 20. september 2008
Suomen tietokirjailijat, Finlands facklitterära författare
Hagþenkir, Islands faglitterære forening
F-gruppen i
Dansk Forfatterforening
Norsk faglitterär forfatter og oversetterforening
Den facklitterära sektionen Minerva i Sveriges Författarförbund
SLFF, Sveriges Läromedelsförfattares Förbund

Sidst opdateret ( 01.12.2008 )
 
<< Start < Forrige 1 2 3 Næste > Slut >>

Resultater 5 - 8 af 10