Den faglitterære Gruppes 64. årsmøde Styrelsens beretning for 2010-2011
Antal medlemmer 388
Døde i årets løb: Jørgen Boye Petersen Jannie Helle Nina Fønss Erik Mosegård Jensen
Generelle betragtninger. Korrespondance med ministerierne På årsmødet i 2010 vedtog vi en henstilling til Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet: ”Dansk faglitteratur bliver smal. Red den!” De faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening konstaterer med beklagelse, at store dele af dansk faglitteratur ikke har det godt i disse år. Leksika, ordbøger, skolebøger, monografier, opslagsværker og den såkaldte kulturlitteratur har vanskelige vilkår, og det rammer dansk kultur og i dens kerne. Faglitteratur er ved at blive smal litteratur. Fra undervisningsministeriet videresendte man denne henvendelse til Kulturministeriet, idet man mener, at det indholdsmæssigt hører hjemme under dette ministerium. Vi skrev tilbage: Det må bero på en misforståelse. En meget stor del af de faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening skriver faktisk skolebøger og andre læremidler. Det drejer sig om materialer til brug i grundskolen, ungdomsuddannelserne og på de højere læreanstalter, og vi har indtil nu været af den opfattelse, at omsorg for og drøftelse af denne betydningsfulde form for faglitteratur rettelig hørte hjemme i Undervisningsministeriets regi I Dansk Forfatterforening havde vi i efteråret 2009 et glimrende møde med Bertel Haarder, da han endnu var undervisningsminister, og da var der ikke den mindste antydning af at skolebøger og læremidler skulle være hjemmehørende i andre ministerier. På en række møder i Kunstrådets litterære udvalg, har man også drøftet faglitteraturens stilling i dag, og her var det en klar opfattelse, at en kulturpolitisk drøftelse af skolebøger og læremidler måtte høre hjemme i Undervisningsministeriet. Møderne i Kunstrådet mundede i øvrigt ud i en række anbefalinger. Blandt andet foreslog man, at der blev iværksat et tværministerielt udredningsarbejde mellem kultur-, videnskabs- og undervisningsministerierne om status og behov for den danske faglitteratur. Så svarede Tina Nedergaard: Tak for din henvendelse af 10. juni 2010 og af 21. juni 2010, hvori du kommer med forslag til, at der igangsættes et udredningsarbejde mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet om status og behov for den danske faglitteratur. Det er aftalt med de to øvrige ministerier, at jeg besvarer jeres henvendelse. I de tre ministerier er det opfattelsen, at behovet for et tværministerielt udvalg ikke er tilstrækkeligt underbygget, hvorfor der på det nuværende grundlag ikke vil være nogen planer om at nedsætte et udvalg, som beskrevet i jeres henvendelse. Mega-litt Biblioteksafgiften kom godt i hus. Men den såkaldte bibliotekspulje på ca. 11 mio stod i fare for at forsvinde. Det er den eneste pulje, der har en bestemmelse om støtte til faglitteratur. En anden pulje på 5 mio var også røget ud af finansloven. Da vi opdagede det, fik vi travlt. Såvel Lotte Garbers som undertegnede var hos Kulturministeren, og vi planlagde den store aktion Mega-litt, hvor over 200 forfattere i København og Århus deltog. Kulturministeren mødte op og gavtilsagn om at de 15,2 mio nu var inde på finanslove. Så vi vandt - men så gik ministeren ind og ændrede i fundatsen. Det litterære udvalg i Statens Kunstråd fik ikke en faglitterær forfatter som medlem. Vi beklager meget. Vi forsøgte, og vi kom også et stykke af vejen med et par gode navne, men i sidste omgang blev vi fejet af bordet. DsF agerede som genrepoliti og var bange for ”at der skulle gå ikke-kunst i det.” Grethe Rostbøll er blevet formand, og hun er faglitterær forfatter. Vi må håbe hun kan se opgaven – og løfte den. Liebst-udvalget Foranlediget af en voldsom kritik af tildelingen af støtte fra Kunstfond og Kunstrådet, nedsatte Kulturministeren et udvalg, der skal kulegrave støtten. Jeg håber det kan føre til et brud med hidtidig praksis. Målet er at det bliver ”det gode sprog” og ikke ”den korrekte genre” der kommer til at afgøre hvem der skal have støtten. Fagforfattere ind i skolen i alle fag Siden sidste årsmøde har Birgit Knudsen og Kaare Øster haft travlt med Fagforfattere ind i skolen i alle fag. Et projekt som Bibliotek og Medier havde bevilget 205.000 til efter ansøgning fra F-styrelsen i samarbejde med CFU i region Midtjylland. I udvælgelsen af de 20 skoler, der kunne være med, tog vi hensyn til en geografisk spredning i regionen, en spredning på klasseniveau og på fagområder. I perioden januar til marts blev forløbene gennemført på de 20 pilotskoler. Efter evalueringen at dømme har projektet været en overvældende succes. I juni afleverede vi en afsluttende rapport til Bibliotek & Medier, og det var så det. i kan ikke komme længere. Huskunstnerordningen er indrettet på kunst, og sådan som den almindelige indstilling er, kan faglitteratur ikke være kunst. Litteratursiden.dk Tom Buk-Swienty fik læsernes pris. Overrakt ved en reception på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Men slår man ham op på bibliotekernes mest besøgte hjemmeside: litteratur.dk findes han ikke. På litteratursiden.dk, som er bibliotekernes mest besøgte hjemmeside, omtaler man nemlig kun bøger, der defineres som skønlitteratur, og det er ganske enkelt for dårligt. Tager man dette redaktionsprincip og lægger det ned over dansk litteraturhistorie, vil der opstå nogle meget store huller. Vi vil få en dansk litteraturhistorie uden Jammers minde. Uden Søren Kierkegaard, Georg Brandes eller Hal Koch. Holberg vil være uden de moralske tanker og epistlerne. H. C. Andersen uden rejsebøgerne. Karen Blixen uden den afrikanske farm. Resultatet af dette princip er, at fremragende forfattere som Lone Frank, Jesper Theilgaard, Steffen Heiberg, Henrik Dahl, Karin Lützen, Søren Mørch, Tom Buk Swienty og mange flere ikke er at finde på de danske bibliotekers mest besøgte hjemmeside. De skriver ganske vist godt, men det er faglitteratur, og derfor bliver de ikke lukket ind i varmen, hvor der er læseklubber, litterære debatter, oplæsningsturneer og møder med læserne. Svar Lise Svanholm svarer: ”I biblioteksverdenen har der altid været tradition for at opdele formidlingen af skønlitteratur – og faglitteratur, men jeg ved godt at læserne ikke laver den samme opdeling. Og jeg mener bestemt at faglitteraturen fortjener en formidling på linje med den vi laver på litteratursiden af skønlitteraturen. Spørgsmålet er imidlertid hvorvidt den hører hjemme på Litteratursiden – eller om den bør have sit eget sted. Men dit indlæg er da bestemt relevant, og jeg vil derfor også nævne at Litteratursidens bestyrelse i løbet af det kommende år vil have en strategisk diskussion af om der er behov for formidling af faglitteratur på sitet. I den forbindelse vil vi naturligvis gerne være i dialog med dig og andre aktører på området.” Det nordiske samarbejde: I oktober 2010 var det nordiske møde i Helsinki. Frank deltog. Tak til Frank. De tidligere konferencer har været gennemført i Visby (2003), Nyborg (2004), Helsingfors (2005), Reykjavik (2006), Oslo (2007) og Uppsala (2008), Gentofte (2009). Legater I januar måned har Birgit Knudsen fra F-styrelsen sammen med Kaare Øster gennemgået alle faglitterære ansøgninger om midler fra Autorkontoen og indstillet til bestyrelsen, hvordan det beløb, der var til rådighed, skulle fordeles. Den faglitterære pris: Vi har uddelt den faglitterære pris 2010. Den er på kr. 60.000 og den gik til Karin Lützen og Lotte Thrane Kommunikation: Fagforfatteren Vi har ikke udsendt et elektronisk nyhedsbrev i år, men vi har sendt jer nogle mails om forskellige aktuelle tiltag. Samtidig er sekretariatet begyndt at udsende nyhedsbreve og i det hele taget være mere aktivt på foreningens hjemmeside. Vi har ikke fundet den ideelle løsning, men vi arbejder på sagen. Ekstern kommunikation: Q-gruppen er en gruppe med udgangspunkt i Hovedbestyrelsen. Dens opgave er at gøre DFF synlig i offentligheden og skabe forbindelse med vigtige aktører i det kulturpolitiske miljø. Vi har haft indlæg i alle de førende aviser. Bogmarkedet: Månedlige leverancer af tekster. Jeg laver en kopi af en tekst – til uddeling. Vi har opbygget et netværk af folk med indflydelse på dansk kulturpolitik. Foreningens personale Nena Wiinstedt er fuldtidsansat i sekretariatet. Det samme er Sara Strand. Med mindre timetal arbejder nu studentermedhjælperne Maria, Emilie, og Camilla Gerhardt. Jurist er Nanna Hummelmose. Økonom: Knud Finnerup Som overordnet administrativ leder fungerer Foreningens formand Lotte Garbers. Næstformand er Ellen Boen. Kasserer er Flemming Madsen Poulsen. Redaktør af bladet er Anna Bridgwater. Aktivitetsniveauet Som det fremgår af årsberetningen, har vi haft ret højt aktivitetsniveau, og det håber vi at kunne fortsætte med. Styrelsen er en arbejdende styrelse, og det er en fornøjelse at se, hvordan alle styrelsens medlemmer har lagt mange kræfter i arbejdet i styrelsen. Jeg vil gerne som formand benytte lejligheden til at takke styrelsens medlemmer for deres store indsats i det forløbne år siden sidste årsmøde. Det er jo frivilligt arbejde. Det honoreres ikke med andet end anerkendelse. Men en kendsgerning er det, at F-gruppen i dag står som en meget aktiv gruppe. Der er respekt om gruppen, der lyttes til os – både i de andre grupper, i hovedbestyrelsen og i de sammenhænge udenfor foreningen, hvor vi også er med til at lægge gode ord ind for sagen. Skolebogmessen. Kaare Nordisk samarbejde. NFOR Flemming Den røde Sofa – eftermiddagsmøder. Der har været gennemført en del møder i Den røde Sofa. Samtalerne optages og udsendes på www.den2radio.dk Arrangementerne er nu i F-gruppens regi. Det er Niels Holm Svendsen, der står for planlægningen af dem. Den nuværende formand trækker sig. Jeg har været formand i fem år. Det må være længe nok. Desuden er det nødvendigt med fornyelse og foryngelse i styrelsen. På F-styrelsens vegne: Egon Clausen
|
|
Sidst opdateret ( 04.04.2011 )
|
|
|