Sophia står bag et notat med skarp kritik af Tv2's program 'Skolen', som lektor Hans Henrik Knoop har været med til at gennemføre.
Kritikken går blandt andet på, at projektet indskrænker lærernes metodefrihed ved at trække et smalt pædagogisk projekt ned over en hel skole, og lade lederen fremstå som styrende.
"Jeg kan sagtens forstå, at man ved en overfladisk betragtning kan få det indtryk. Jeg ved kun alt for godt, hvor meget tingene simplificeres i tv. Og jeg ærgrer mig selv over, at der fokuseres så ensidigt på læringsstile i speak og klipning, når enhver ved, at der er foregået en million andre ting samtidig. Men jeg har ingen indflydelse haft på det."
Hans Henrik Knoop synes, at han har gjort, hvad han kunne for at mindske forsimplingen, blandt andet på sin blog. Han kan derimod ikke forstå, hvordan arbejde med læringsstile skulle være en indskrænkelse af lærernes metodefrihed. Det er tværtimod en udvidelse af lærernes professionelle råderum, fordi de får et nyt redskab til undervisningsdifferentiering, mener han.
"En dygtig professionel griber da bolden og dribler derudaf. Ingen, og da slet ikke eleverne, ville have glæde af en lærer, som anvendte metoder på måder, der reducerede professionaliteten eller arbejdsglæden. Det er helt analogt til pointen om, at en virkelig stærk, demokratisk leder selvfølgelig bliver stærk gennem de muligheder, vedkommende åbner for sine medarbejdere. Derfor er det også helt forkert at sætte den "stærke leder Magnus Te Pas" op som modsætning til stærke professionelle, som jeg synes Sophia flere gange har gjort. Et velfungerende demokrati bliver det gennem stærke ledere, der leder på måder, som optimerer frihedsgraderne for medarbejdere og borgere i bredere forstand."
Læringsstile fungerer fint til kompliceret stof
Erik Schmidt, Per Kjeldsen og Anders Skriver fra Sophia mener ikke, at læringsstile kan bruges til at undervise abstrakt og kompliceret stof. Også det mener Hans Henrik Knoop er helt forfejlet.
"Hvis de i Sophia sammenligner hinandens hjemmearbejdspladser, vil de givetvis opdage, at de er forskellige, hvad angår foretrukne måder at indrette sig på. Hvis man breder pointen ud, kan man sige, at ligesom ensartet undervisning er uretfærdig i forhold til forskellige elever, vil et standardiseret kontorlandskab i voksenlivet favorisere nogle medarbejdere frem for andre. Hvis Sophia vil prøve at tænke over, hvad denne kontorlandskabspointe ville kunne indebære, hvis den overførtes til et klasseværelse, tror jeg de vil indse, at det er sandsynligt, at netop snæver tænkning i forhold til læringsstile med stor sandsynlighed bærer en betragtelig del af ansvaret for de massive problemer med skoletræthed og frafald i ungdomsuddannelserne, vi står over for i dag."
Sophia får støtte af en lærer på Gauerslund skole i Tv2's opfølgningsprogram til 'Skolen'. Her siger lærer Jacob Rønnow:
"Læringsstile er rigtig godt til begreber, terperi og udenadslære. Men de skal have forståelse og sammenhænge, så er der noget, som læringsstile ikke kan, på samme måde som andre undervisningsformer kan".
Den måde at se det på er, ifølge Hans Henrik Knoop, et andet eksempel på et for snævert syn på læringsstile.
"Det er klart, at man ikke når langt med læringsstile, hvis man tror, det kun handler om at klippe i papkarton og hoppe på et ben. Det er helt fint med de konkrete materialer, men jeg vil igen anbefale et langt større perspektiv på sagen, og at lærere og elever, nærmest sokratisk, lærer hvordan de lærer bedst i forskellige situationer: Kend dig selv - nu også med læringsstile."
Aldrig været tænkt som videnskabelig
Sophia kritiserer med udgangspunkt i professor Peter Allerups vurdering, at serien ikke er videnskabeligt holdbar, og at det derfor ikke siger meget, at skolen klarer sig bedre i test.
Det er Hans Henrik Knoop helt enig i, men han understreger, at det heller aldrig har været tænkt som et videnskabeligt projekt.
"Gauerslund Skole er for mig en meget interessant anekdote - også videnskabeligt. Men enhver i projektet ved, at jeg gennem hele processen har fastholdt, at der selvfølgelig ikke var tale om videnskab, og at jeg selvfølgelig ikke kunne andet end at give et kvalificeret bud på, hvor langt man samlet set var nået i Gauerslund. Vi kan heller ikke sige noget præcist om effekten ved at bruge læringsstile, eller hvor meget lederen, lærerne eller kosten betød for resultaterne. Hvad vi kan se er, at da der blev skruet op for alle knapperne blev næsten alle elever på 4. årgang sikre læsere og næsten alle elever på 7. årgang sikre i matematiske grundbegreber, og næsten alle elever væsentlig gladere for at gå i skole".
Sophia frygter, at et projekt som skolen kan stigmatisere børnene og måske gøre, at børn med andre problemer end de indlæringsmæssige bliver overset.
"Ingen kan være tjent med stigmatisering. Dét at identificere en foretrukken læringsstil, bør selvfølgelig indebære, at man i højere grad tager hensyn til individuelle forskelligheder, og ikke at man pludselig begynder at lukke øjnene for alt andet end læringsstilen. Så med en fornuftig tilgang til læringsstile vil det være besynderligt at forestille sig, at man skulle øge risikoen for at overse børn ved at lære dem bedre at kende."
Ikke læringsstile overalt
Hans Henrik Knoop mener ikke, at læringsstile skal udråbes som de vise sten og hovedløst indføres på alle skoler, som Sophia frygter, at kommuner og forældre vil kalde på.
"Det, man efter min mening bør satse på ude i kommunerne, er at skabe rigtig gode vilkår for ledere og lærere, som gør det muligt at tage hensyn til elevers forskelligheder. Det indebærer blandt andet, at man sørger for fleksible, funktionelle og æstetisk indbydende fysiske rammer, at man i videst muligt omfang bygger på elevers og læreres styrkesider, og at man skaber en pædagogisk kultur, hvor frihed og ansvar kombineres effektivt".
Kritikken skader folkeskolen
Hans Henrik Knoop mener grundlæggende, at Sophia skader skolen med den måde de fremfører deres kritik.
"Det er glimrende at gøre opmærksom på, hvis noget fremstilles for simplificeret i medierne - jeg har i flere omgang faktisk tilbudt dem samarbejde om det. Men hvis ikke de bliver bedre til at tænke og debattere komplementært, respektfuldt og mindre fordomsfuldt politiserende, vil de efter min bedste overbevisning gøre mere skade end gavn. Jeg deler i vid udstrækning deres ambition om at kvalificere det skolepolitiske og pædagogiske beslutningsgrundlag, men jeg tror ikke, det på nogen måde vil være muligt via så snævert et syn på lærergerningen og elevernes mangfoldighed, som det de hidtil har anlagt"